Luna

 

Lidt om Luna

Luna er en Australsk Silky Terrier tæve.
Hun er født den 30/3 2002 i Tønder. Vi fik hende da hun var knap 9 uger gammel.
Jeg begyndte til hvalpetræning med Luna da hun var 9 uger gammel. Det var egentlig ikke meningen, at det skulle blive til mere end bare hvalpetræning i 3-4 mdr., men det viste sig hurtigt at hun var meget lærenem, og hun var meget glad for at træne, så vi fortsatte.

Vi kom til k-test (kursushundetest) en test som fortæller hundeføreren lidt om hvor langt man er, og giver mulighed for at måle sig med andre hunde og hundeførere, vi fik 65 point af 80 mulige, det var øsende regnvejr, noget Luna hader, så det var faktisk meget godt klaret.

Efter k-testen kom vi på c - konkurrence holdet. Se så begyndte der at ske noget, Luna er utrolig lærenem og for det meste synes hun at vores træning er sjov.
Vi har siden deltaget i 5 konkurrencer, bedste resultat var 113,50 point og det var nok til en halv oprykning til B-klassen.

Jeg har nu besluttet at stoppe med at gå til konkurrence med Luna. Hun syntes at øvelserne er sjove og er altid glad og frisk til træning men når vi er til konkurrence på fremmede pladser bliver hun tit bange. Alle de fremmede hunde og mennesker bliver let for meget, samtidig med at man i DcH ikke må give godbidder under konkurrencer, så belønningen for at lave en flot øvelse mangler lidt.
Luna skal fra nu af hygge sig med familien og træne lidt for sjov.


Luna har den 25/2 2005 fået nyt hjem, efter at jeg flyttede i lejlighed og ikke mere havde mulighed for at være hos Luna hele tiden, gik det ikke så godt, Luna er bange for at være alene, det har ikke været et problem før når vi har været to til at skiftes til at være hos hende, men når jeg er alene går det ikke.
Jeg har fundet et godt sted til Luna, hvor hun ikke behøves at være alene og det er heldigvis lige i nærheden, så jeg har mulighed for at følge hende fremover.
Jeg kommer til at savne min lille Silkehund, men det er det bedste for hende det er der ingen tvivl om.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.09 | 05:34

Hej
Vi har desværre ikke nogle tider ledig til besøg i dag.
Mvh Bodil

...
06.09 | 20:53

Er det muligt at besøge i morgen eftermiddag. 7/9/18 da jeg kun er i DK i et par dage.

...
17.07 | 17:55

Vi har desværre ikke plads.
Mvh Bodil Holtevej

...
17.07 | 17:44

Hej.

Har i plads til Anton, en Gonchy Polski på 13 måneder i perioden 27/7 til 3/8?

Mvh
Carsten

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE