Kleo døde i dag den 7/10 2013, 9 dejlige år blev det til, hun vil altid fylde meget i mit hjerte.
Sov godt lille Kleo, vi ses igen;)

Jeg har for mange år siden haft en collie som hed Tanja. Hun var min tredje hund og jeg husker hende stadig som den mest intelligente hund jeg nogensinde har haft, hun var utroligt lærenem. Jeg gik til træning med hende i DcH hvor hun lærte alting meget hurtigt. Hun var en pragtfuld hund.

Jeg har siden altid ønsket mig en hund som hende og da jeg fik Luna, min dejlige Silky Terrier, og begyndte at gå til træning med hende, fik jeg en hund som var, og er, lige så ivrig for at lære, men desværre er Luna lidt for lille til konkurrencer og samtidig er hun lidt nervøs. Specielt når vi kommer ud på fremmede pladser.

Da jeg efter 5 gange at have været ude til konkurrencer med Luna, måtte indse at det ikke gik, mest fordi hun var bange når vi var ude, begyndte jeg at se mig om efter en race som jeg kunne bruge som konkurrence hund.

Jeg var klar over at jeg skulle have en hyrde hund og jeg startede med at se efter en collie, men jeg kunne ikke finde nogle linier, hvor man havde avlet efter brugsegenskaber. De collier jeg fandt var alle meget smukke, med enorm pels, men der var ikke rigtig noget tilbage af den arbejdsivrighed jeg huskede fra Tanja.

Jeg begyndte så at undersøge hvilke andre muligheder der var og faldt meget hurtigt over Tervueren.

En tervueren er en belgisk hyrdehund, og de tervueren jeg har mødt på træningspladser har alle mindet meget om den gamle collie, arbejdsglæden er meget tydelig.

Da jeg nu havde sat mig fast på at min næste hund skulle være en tervueren, var næste skridt at finde en kennel hvor man avler efter brugsegenskaber og glæde. Jeg fandt Kennel Duchesse Danell's. Jeg var så heldig at de havde fået et kuld hvalpe den 6 april 2004 og jeg fik lov at købe en tæve hvalp fra dette kuld.

Hun kom til at hede Kleo.

Kleo kom hjem til os den 2 juni 2004 og jeg vil skrive en slags træningsdagbog om hende og vores arbejde sammen her på siden.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.09 | 05:34

Hej
Vi har desværre ikke nogle tider ledig til besøg i dag.
Mvh Bodil

...
06.09 | 20:53

Er det muligt at besøge i morgen eftermiddag. 7/9/18 da jeg kun er i DK i et par dage.

...
17.07 | 17:55

Vi har desværre ikke plads.
Mvh Bodil Holtevej

...
17.07 | 17:44

Hej.

Har i plads til Anton, en Gonchy Polski på 13 måneder i perioden 27/7 til 3/8?

Mvh
Carsten

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE