Den 19/4 mistede vi vores dutte-mus, Pittit blev kun 3 ½ år, alt for lidt.
Pittit var mit lille problem barn, åh så sød og kælen her hjemme, men gik helt i panik når der kom gæster kunne slet ikke forholde sig til mange mennesker på en gang, hun blev hunde ræd og var ofte meget udfarende i sin angst, dvs vi levede specielt de sidste måneder med en evig angst for at hun ville få bidt en eller anden.
Pittit var det sidste år altid syg, så var det ører, så var det øjne så havde hun tynd mave så fik hun sår som ikke ville hele, hun har helt sikkert haft problemer med immunforsvaret.
Vi var til undersøgelser masser af gange med det resultat at Pittit til sidst måtte bæres ind til dyrlægen så angst var hun, de små skavanker blev behandlet og diverse prøver blev taget, men intet entydigt kunne ses, et eller andet var der galt men vi kunne ikke finde ud af hvad.
Den 19/4 havde jeg bestilt tid til Pittit hun havde øjenbetændelse og begyndende bøvl med ørene for gud ved hvilken gang, da dyrlægen rutinemæssigt gennem følte maven fandt hun noget som ikke havde været der før, noget som dyrlægen mente kunne være en knude, det sammenholdt med at Pittit havde tabt sig yderligere 2 kilo så hun nu var nede på 17 kilo, hendes ideal vægt var vel omkring 22 kilo, gjorde at vi blev enige om at stoppe der, Pittit sov stille og rolig ind i mine arme, jeg savner hende ubeskrivelig

Pittit er nu blevet 12 uger, og hun er sød og sjov, men jeg har igen dummet mig, jeg skulle have givet de ekstra penge og købt hjernen med.

Det eneste jeg har trænet med Pittit er indkald og kontakt, begge dele virker perfekt, nøj hvor er hun da sød, og faktisk meget nem, ikke renlig og er i alt, men sover hele natten, kan være alene i flere timer, (sammen med Kleo) og kan grave haven, makulere posten og flytte sko. Hvordan klarede vi da alle de ting før?

At køre med Pittit er et mareridt, hun hyler simpelthen som en ulv, når bilen står stille er der intet men så snart vi kører starter sirenen, øv det er træls.

Til træning går det fint jeg deltager ikke ret meget, står mest og kigger på og lader Pittit hilse på de andre, her er det faktisk også nemt at holde kontakten, det tegner rigtig godt, og det med at lege går drøn godt, Pittit har meget bytte drift hun elsker trækkeleg og tager alt i munden hun er allerede begyndt at komme med ting vi skal lege med, det er dejligt.

Samlet må man sige det går godt hun er sød og dejlig, og Kleo er også tilfreds.

Hun er dejlig, vi er simpelthen helt utrolig glade for hende.
Sød og sjov, fræk og strid.
Elsker at lege med mor, er fantastisk til at holde kontakten, oser af humor, hold da op en sjov hund.
Hun er svær at beskrive men hun har personlighed, dejlig.
Hun kan ingen øvelser rigtig men alt forarbejdet er gjort, hun vil så gerne lege kommer med alt hvad hun finder så skal vi lege med det.
Vi har leget fremadsendelse, det kan hun faktisk, så har vi leget sit, dæk og stå det kan hun med håndsignaler ikke ord endnu.
Vi leger frit søg hun elsker at finde ting.
Det aller bedste er at hun elsker at holde øjenkontakt, hun er fuldstændig ligeglad med andre hunde hvis jeg kalder hun kommer hver gang.
Super hund.

Spor er ikke så godt, hun vil mægtig gerne men hun stresser så her skal der arbejdes meget endnu, det skal nok komme men det tager tid.

Hun er fantastisk på træningspladsen er let at gå med, trækker aldrig og opfører sig fint.

Hun er ikke interesseret i andre hunde, faktisk kan hun virke lidt bange af og til, det er egentlig mærkelig hun har aldrig været udsat for noget som skulle kunne gøre hende bange.

Lige i øjeblikket er hun bange for de mærkeligste ting, det skal nok rette sig det var Kleo også i den alder, kan jeg huske, men Pittit er faktisk nemmere at have med at gøre, hun stoler fuldstændig på at jeg nok skal passe på hende, så bare jeg går frem gør hun det også.

Dejlig hund TAK FOR DEN GITTA.